cobs:503:home

Composer:

Edvard Hagerup Grieg
(1843-1907), 1875

Also known as:

When The Harp Is Silenced (At the Great Broad Table)
De tre høje Ord
Three Exalted Words

Parsons Code: XURRDDDURRUUUDUUDRDDURRDDDURRU¹⁾

Lyrics:
Naar Harpen tier ved breden Bord,
Da trives ei Samfundets Glæde”,
Saa hed det fordum blandt os i Nord,
Da lystige Svende mon qvæde.
Man sang som Hver havde lært det bedst,
Og munter og livsglad var Vært og Gjæst.

Og Fryd og Gammen og Spøg og Sang
Om Hjerterne Rosenbaand slynged';
Ved munter Skjemt og ved Glassets Klang
Selv Oldingens Barm blev forynget;
Og Frihed hersked' om gjæstmildt Bord,
Paa Guldvægt man veied' ei sine Ord.

Men varmt slog Hjertet i Nordmandsbryst,
Naar “Kjæmpers Fædreland” runged';
Med dobbelt Styrke klang mandig Røst,
Og Ønsket var ei tvetunget;
Og tre Gange tre efter tømmet Pokal
Et Hurra runged' i Høienloftssal.

I muntert Samqvem svandt Dagen bort,
Om Aftenen blev man tilsammen;
Man fandt, at Tiden løb altfor fort
I Samlivs fortrolige Gammen;
Og naar man gik hjem til sin Arnes Fred,
Da venlig Minder man bragte med.

Nu sidder man stivt om det brede Bord,
Hvor ingen Gammensord mæles;
Ei lyder Sang, ei frimodige Ord,
Og Glæden af Hensyn maa qvæles.
For fine er vi til Glassenes Klang,
For alvorsfulde til munter Sang.

Selv Ynglingen hvisker og strækker frem
De Følehorn skarpe og fine,
For at sondere saa smaat med dem
Og forme derefter sin Mine.
Paa Frihedens Vei man ei vover sig langt;
Etikettens Snørliv er dertil for trangt.

Og drikkes en Skaal, skeer det stille og tyst
Fast som en Votering paa Thinge;
Ei Hurra toner fra fulde Bryst
Og intet Glas monne klinge;
Man sætter det hen og Alt er forbi
Med hele den kolde Ceremoni.

Til Lykke blev ogsaa det Lag forbi,
Hvor Gjæsterne sad som paa Pinde;
Man takker sin Gud, at man nu er fri
For Kjedsomhed dennesinde.
Man drikker sin Kaffe og søger sit Hjem,
Bort Stadsminen kaster, og gjør sig beqvem.

Adskilligt ret Godt har vel Tiden os bragt;
Men Samlivets venlige Hygge
Er borte; i al denne Stivhed og Pragt
Kan ikke sit Tempel den bygge;
Og Spørgsmaal: — om Alt det, som Tiden har skabt,
Kan gi'e os Erstatning for hvad vi har tabt?

Men lad os nu, Venner, for denne Gang
Tilbage i Tiden os sætte
Med lystelig Tale med Spøg og med Sang,
Og rigtig os Hjerterne lette;
Pokalen lad vandre, lad tone vor Røst
I Sange om Norge om Venskab og Lyst!

(unknown)

#503 - Naar Harpen Tier (When the Harp is Still—Norwegian)