#692 - Af Dybsens Nod jeg raabe maa (I May call from the Depth of My Misery—Norwegian)

prev | next

• Composer:
  • Johann Walter's Gesangbüchlein

    • #692 - Af Dybsens Nod jeg raabe maa (I May call from the Depth of My Misery—Norwegian)
    • #703 - O Helligaand, du skat saa skjon (Oh Holy Ghost, You Precious Treasure—Norwegian)

    1524
• Also known as:
  • Af dybsens nød, o Gud, til dig
  • Aus tiefer Not schrei' ich zu dir
  • Lindemans Koralbog (1899)

    • #685 - Af Hoiheden oprunden er (From High there Flows—Norwegian)
    • #686 - Den store hvide Flok vi se (The Large, White Band we See—Norwegian)
    • #687 - Et lidet Barn saa Lystelig (A Little Child so Happy—Norwegian)
    • #688 - Jesu, dine dybe Vunder (Jesus, Thine Deep Wounds—Norwegian)
    • #689 - Jesu, din sode Forening at smage (Jesus, How Sweet to Commingle with You—Norwegian)
    • #690 - Op alle, som paa Jorden bo (Up All who Dwell on Earth—Norwegian)
    • #691 - Zions Vaegter, Haever Rosten (Watch of Zion, Lift Your Voice—Norwegian)
    • #692 - Af Dybsens Nod jeg raabe maa (I May call from the Depth of My Misery—Norwegian)
    • #693 - Ak, vidste du, Som gaar I Syndens (Oh! if you, who is Fettered with Sin, only Knew—Norwegian)
    • #694 - Du Hoje Fryd for rene Sjaele (Great Happiness for Clean Souls—Norwegian)
    • #695 - Far Verden Farvel (To the World Farewell—Norwegian)
    • #696 - Fryd dig, du Kristi Brud (Rejoice, You Bride of Christ—Norwegian)
    • #697 - Guds Godhed vil vi Prise (God's Goodness Will we Praise—Norwegian)
    • #698 - Herre, jeg har handlet ilde (Lord, I have done Wrong—Norwegian)
    • #699 - Hvad er det Godt i Jesu Arme (How good it is in the arms of Jesus—Norwegian)
    • #700 - Hvad kan os komme til for nod (No Harm can come to us—Norwegian)
    • #701 - I Jesu Navn skal al vor Gjerning ske (All our Works shall be in the Name of Jesus—Norwegian)
    • #702 - Kirken den er et gammelt Hus (The Church is an Old house—Norwegian)
    • #703 - O Helligaand, du skat saa skjon (Oh Holy Ghost, You Precious Treasure—Norwegian)
    • Comparison: Af Dybsens Nod jeg raabe maa
    • Comparison: Af Hoiheden oprunden er

    ¹⁾ #1
    • Comparison: Af Dybsens Nod jeg raabe maa
• MIDI | show
  
• Incipit: 51565345567643215156534556764321
• Condensed Incipit: 515653456764321515653456764321
• Print a Label
• Lyrics:
  Aus tiefer Not schrei' ich zu dir,
  Herr Gott, erhoer' mein Rufen,
  Dein gnädig' Ohren kehr zu mir,
  Und meiner Bitt' sie öffnen!
  Denn so du willst das sehen an,
  Was Sünd' und Unrecht ist getan,
  Wer kann, Herr, vor dir bleiben?
  
  Bei dir gilt nichts denn Gnad' und Gunst
  Die Sünde zu vergeben;
  Es ist doch unser Tun umsonst,
  Auch in dem besten Leben.
  Vor dir Niemand sich rühmen kann,
  Des muß dich fürchten jedermann
  Und deiner Gnade leben.
  
  Darum auf Gott will hoffen ich,
  Auf mein Verdienst nicht bauen;
  Auf ihn mein Herz soll laßen sich,
  Und seiner Güte trauen,
  Die mir zusagt sein wertes Wort,
  Das ist mein Trost und treuer Hort,
  Des will ich allzeit harren.
  
  Und ob es währt bis in die Nacht
  Und wieder an den Morgen,
  Doch soll mein Herz an Gottes Macht
  Verzweifeln nicht noch sorgen,
  So thu' Israel rechter Art,
  Der aus dem Geist erzeuget ward,
  Und seines Gott's erharre.
  
  Ob bei uns ist der Sünden viel,
  Bei Gott ist viel mehr Gnade;
  Sein' Hand zu helfen hat kein Ziel,
  Wie groß auch sei der Schade.
  Er ist allein der gute Hirt,
  Der Israel erlösen wird
  Aus seinen Sünden allen.
  
  
  • Martin Luther

    • #605 - From Heaven I am Coming
    • #607 - It is Now Time
    • #669 - Vor Gud han er saa fast (Our God is Always True—Norwegian)
    • #677 - Ein' Feste Burg ist unser Gott (A Firm Mountain is our God—German)
    • #678 - Vom Himmel Hoch (From Heaven High—German)
    • #692 - Af Dybsens Nod jeg raabe maa (I May call from the Depth of My Misery—Norwegian)

    (1483-1546), 1524
• Lyrics:
  Af dybsens nød, o Gud, til dig
  mit bange råb jeg vender,
  bøj nådig øret ned til mig,
  hør bønnen, jeg opsender!
  Thi om du ville se derpå,
  hvad synd og uret vi begå,
  da måtte vi fortabes.
  
  Hos dig jo nåde gælder kun,
  af den du synd tilgiver,
  thi ren og hellig i sin grund
  vor gerning aldrig bliver.
  Hvo kan, o Gud, for dig bestå?
  Enhver for dommen skælve må
  og ty hen under nåden.
  
  Derfor på Gud og ej på mig
  jeg alt mit håb vil bygge,
  mit hjerte skal husvale sig
  udi hans nådes skygge;
  den blev mig tilsagt ved hans ord,
  det er min trøst, på det jeg tror,
  deri mig intet rokker.
  
  Og vared det til aftenstund,
  ja natten ud, til morgen,
  så skal mit hjerte ingenlund
  fortvivle dog i sorgen;
  men som det rette Israel,
  der læsket blev af Åndens væld,
  jeg bier på min Herre.
  
  Og er vort syndemål end stort,
  dog større er Guds nåde,
  hans stærke hånd, som alt har gjort,
  kan vel os fri af våde;
  han er den gode hyrde, som
  sin hjord fra synd, fra død og dom
  i nåde vil forløse.
  
  
  • Claus Mortensen (c1500-c1576), 1528