Lyrics:
Herr, ich habe missgehandelt,
Ja mich drueckt der Suenden Last;
Ich bin nicht den Weg gewandelt,
Den du mir gezeiget hast,
Und jetzt wollt' ich gern aus Schrecken
Mich vor deinem Zorn verstecken.
Drum ich muss es nur bekennen:
Herr, ich habe missgetan,
Darf mich nicht dein Kind mehr nennen.
Ach, nimm mich zu Gnaden an;
Lass die Menge meiner Suenden
Deinen Zorn nicht gar entzuenden!
Aber, Christe, deine Wunden,
Ja ein einzigs Troepflein Blut,
Das kann meine Wunden heilen,
Loeschen meiner Suenden Glut;
Drum will ich, mein' Angst zu stillen,
Mich in deine Wunden huellen.
Dir will ich die Last aufbinden,
Wirf sie in die tiefe See;
Wasche mich von meinen Suenden,
Mache mich so weiss wie Schnee;
Lass dein'n guten Geist mich treiben,
Einzig stets bei dir zu bleiben!
Johann Franck (1618-1677), 1646
Lyrics:
Herre, jeg har handlet ilde,
syndens byrde er så svar,
ej den vej jeg vandre ville,
som du mig befalet har;
sønderknust jeg ser tilbage
på mit livs henfarne dage.
Ak, jeg kan dig ej undvige
thi du alle vegne står;
vil jeg ud på havet stige,
om jeg ind i jorden går,
om jeg fløj til verdens ende,
du mig dog kan se og kende.1
Jeg bekender for dig, Herre,
at jeg gjorde skam og synd,
jeg dit barn ej ville være,
ak, din nåde mig forkynd!
o, at mine synder lede
ej optænde må din vrede!
O, hvad kan den byrde lette,
som så dybt mig trykker ned?
Angers gråd kan ej udslette
syndernes mangfoldighed;
trøst og håb og mod forsvinde,
hvor, ak, hvor er hjælp at finde?
O min Jesus, dine vunder,
ja, en dråbe af dit blod
gøre kan det nådens under,
at min skade vorder god;
derfor hen til dig jeg haster,
mig for dine fødder kaster.
Dig jeg al min synd vil give,
sænk i havets dyb den ned,
at jeg ren som sne kan blive,
klædt med din retfærdighed;
lad din gode Ånd mig drive,
at jeg fast hos dig må blive!
trans. Berthold Christian Ægidius (Aegidius) (1673-1733), 1717
Lyrics:
Lord, to Thee I make confession;
I have sinned and gone astray,
I have multiplied transgression,
Chosen for myself my way.
Led by Thee to see my errors,
Lord, I tremble at Thy terrors.
Yet, though conscience's voice appall me,
Father, I will seek Thy face;
Tho' Thy child I dare not call me,
Yet receive me to Thy grace.
Do not for my sins forsake me;
Do not let Thy wrath o'ertake me.
For Thy Son did suffer for me,
Gave Himself to rescue me,
Died to heal me and restore me,
Reconciled me unto Thee.
'Tis alone His cross can vanquish
These dark fears and soothe this anguish.
Then on Him I cast my burden,
Sink it in the depths below.
Let me know Thy gracious pardon,
Wash me, make me white as snow.
Let Thy Spirit leave me never;
Make me only Thine forever.