Lyrics:
Jesu, deine tiefen Wunden,
Deine Qual und bittern Tod
Laß mir geben alle Stunden
Trost in Leib's- und Seelennot!
Wenn mir fällt was Arges ein,
Laß mich denken deiner Pein,
Daß ich deine Angst und Schmerzen
Wohl erwäg' in meinem Herzen!
Will sich gern in Wollust weiden
Mein verderbtes Fleisch und Blut,
Laß mich denken, daß dein Leiden
Löschen muß der Hölle Glut!
Dringt der Satan ein zu mir,
Hilf, daß ich ihm halte für
Deiner Wunden Mal' und Zeichen,
Daß er von mir müße weichen!
Wenn die Welt mich will verführen
Auf die breite Sündenbahn,
Woll'st du mich also regieren,
Daß ich alsdann schaue an
Deiner Marter Zentnerlast,
Die du ausgestanden hast,
Daß ich kann in Andacht bleiben,
Alle böse Lust vertreiben!
Gib für alles, was mich kränket,
Mir aus deinen Wunden Saft;
Wenn mein Herz hinein sich senket,
So gib neue Lebenskraft,
Daß mich stärk' in allem Leid
Deines Trostes Süßigkeit,
Weil du mir das Heil erworben,
Da du bist für mich gestorben.
Laß auf deinen Tod mich trauen,
O Mein Gott und Zuversicht!
Laß mich feste darauf bauen,
Daß den Tod ich schmecke nicht!
Deine Todesangst laß mich
Stets erquicken mächtiglich;
Herr, laß deinen Tod mir geben
Auferstehung, Heil und Leben!
Johann Heermann (1585-1647), 1644
Lyrics:
Jesus, dine dybe vunder
og din smertefulde død
som din kærligheds vidunder
trøster mig i al min nød;
og når synd mig falder ind,
straks den støder i mit sind
på din pine, som forbyder
mig at skæmte med udyder.
Vil i synden sig fornøje
mit forvendte kød og blod,
straks dit kors mig står for øje,
hjertet angrer og gør bod.
Sætter Satan an på mig,
som mit skjold jeg viser dig,
dine sår og blodestrømme;
straks må han da marken rømme.
Vil mig verdens ånd udlokke
på sin rosenstrø'de vej,
hvor man under blomsterflokke
ser de skjulte slanger ej,
om mit sind til verden står,
da jeg ser til dine kår,
og når kun på dig jeg tænker,
straks sig blotter fjendens rænker.
Ja, mod alting, som mig krænker,
giver dine vunder kraft;
når i dem sig hjertet sænker,
finder jeg ny levesaft;
din den trøsterige død
vender al min angst og nød;
saligheden du mig bragte,
da du døden for mig smagte.
På dit kors mit håb er grundet,
i din grav jeg hvile får,
thi din død har døden bundet,
den har lægt mit banesår;
del i dig er evig trøst,
freden bor i dines bryst;
og med dig det os er givet
at stå op til lys og livet.
Har jeg dig udi mit hjerte,
du al godheds kildespring,
jeg da finder ingen smerte
selv i dødens sidste sting;
ingen fjende skader mig,
når jeg skjuler mig hos dig;
døden jeg i dig har fundet
sødt af livet overvundet.
Lyrics:
Lord! Thy death and passion give
Strength and comfort at my need,
Every hour while here I live
On Thy love my soul shall feed.
Doth some evil thought upstart?
Lo, Thy cross defends my heart,
Shows the peril, and I shrink
Back from loitering on the brink.
Doth my carnal nature yearn
After wanton joys? again
Quickly to Thy cross I turn,
And her voice is heard in vain.
Cometh strong temptation's hour,
When my foe puts forth his power?
Sheltered by this holy shield,
Soon I drive him from the field.
Would the world my steps entice
To yon wide and level road,
Filled with mirth and pleasant vice?
Lord, I think upon the load
Thou didst once for me endure,
And I fly all thoughts impure;
Thinking on Thy bitter pains,
Hushed in prayer my heart remains.
Yes, Thy cross hath power to heal
All the wounds of sin and strife,
Lost in Thee my heart doth feel
Sudden warmth and nobler life.
In my saddest, darkest grief,
Let Thy sweetness bring relief,
Thou who camest but to save,
Thou who fearedst not the grave!
Lord, in Thee I place my trust,
Thou art my defence and tower;
Death Thou treadest in the dust,
O'er my soul he hath no power.
That I may have part in Thee,
Help and save and comfort me,
Give me of Thy grace and might,
Resurrection, life and light.
Fount of Good, within me dwell,
For the peace Thy presence sheds
Keeps us safe in conflict fell,
Charms the pain from dying beds.
Hide me close within Thine arm,
Where no foe can hurt or harm;
Whoso, Lord, in Thee doth rest,
He hath conquered, he is blest.